Til Forældre

Er dit barn mellem 15 og 25 år og har et problemgivende forbrug af hash eller andre euforiserende stoffer, har det mulighed for at få behandling hos Stofrådgivningen.

Mange unge udforsker forskellige rusmidler i en kort periode og stopper så af sig selv igen. Men andre oplever at have svært ved at styre det, af den ene eller den anden grund og det kan give problemer i forhold til den unges dagligdag, kontakt til forældre, skole osv. Hvis du tænker, det gør sig gældende for dit barn, har det muligvis brug for hjælp.

Det er kommunen, der skal bevilge og betale for behandlingsforløb.

I Danmark er der frit valg af behandlingstilbud og vi har en lov om behandlingsgaranti indenfor 14 dage. Derfor skal kommunerne tilbyde et behandlingstilbud indenfor 14 dage fra den dag man som borger kontakter dem.

: